Ingen kan erstatte dig. (Færdig.)

Hjertet. Sorg. Sort. Det hele. Det hele var sort. Pigen. Pigen stod i rummet. Rummet der lå langt inde i ensomheden. Hun var alene. Hun var blevet forladt. Hun var blevet glemt. Glemt af alle. Glemt af sin familie. Sine venner. Alle. Ingen havde hun tilbage. Ingen havde hende tilbage. Hun skreg. Et smerte skrig. Hendes øjne var hvide. Hun var bleg. Hun lignede et lig. Et levende lig. Ingen vidste hun var væk. Ingen savnede hende. Ingen havde efterlyst hende. Ingen havde grædt over at hun var væk. Hun havde bare været der, og så forsvundet. Forsvundet fra jordens overflade. Hendes tøj var gammelt og slidt. Hendes hår hang og slaskede ned i hendes ansigt. Hendes makeup hang nedover kinderne. Tårerene havde trukket det væk fra hendes smukke, hvide øjne. Et savn. En længsel. En drøm. En sang. Hendes håb var væk. Helt væk. Ligesom hende selv. Det var forsvundet sammen med hende.
Pigen. Hende som ingen savnede. Hun var forsvundet. Kun én savnede hende. Én i hele verden. Ét menneske i hele verden. Hendes savn til hende var stort. De skulle snart mødes igen. Ingen vidste hvor de skulle mødes. Men de skulle mødes. Kun én person vidste hvor de skulle mødes. Hende pigen der var savnet vidste ingen ting. Pigen der savnede vidste alt. Hun vidste hvor den savnede havde gemt sig. Hvor hun var forsvundet hen. Et sted hen som kun få personer kender. De to piger kendte til stedet. Ensomheden. Pigen der savnede tog et blad. Barberblad. Hun brugte den. Brugte det til at finde hende hun savnede. Hun tog en dyb indånding og lukkede sine øjne. Det ville gå stærkt. Hun ville se hende igen. Hende hun savnede. Hun ville synge for hende. Hun ville snakke med hende. Hende hun savnede. Ville sige de 4 små ord som betød så meget for hende.
En sort gang viste sig for hende. Hende der savnede. Hende der snart ville finde lykken igen. 'Lykken er her næsten', sang hun for sig selv. Hun vandrede langsomt ned ad gangen. Stoppede op ved en dør der første ind til rummet. Rummet hvor ensomheden var. Der hvor den savnede befandt sig. Hvor den forladte var. Hun skubbede døren op. Så hende. Hende som hun savnede. Løb over mod hende. Skreg hendes navn. Hun vendte sig om. Hende den savnede. De omfavnede hinanden. Følelserne kom frem i dem. Pigen. Pigen der savnede hviskede stille til den savnede: 'Ingen kan erstatte dig'.