torsdag den 25. november 2010

Til hele folket! :D

Harj mennesker! ^^ Eller stalkers xD

Nu er jeg kommet rigtig godt igang med en FF, så jeg har lagt de andre lidt til side, men jeg skal nok lige lave et indlæg eller skrive til jer, når der kommer mere på nogle af de gamele (:

BTW! Jeg vil gå igang med en helt ny måde at skrive på, jeg har, sammen med en veninde, startet på en FF der handler om "Kasaen og Deaen", fordi vi syntes det lød sjovt når man sagde det højt xD Well, det bliver sårn, at Dea skriver et kapitel, så skriver jeg et kapitel, så skriver hun et kapitel, så skriver jeg, osv. :D Det glæder jeg mig lidt meget til! :D

Well, hvis i har inspiration, idéer, samtaler, jokes eller sårn noget der skal med i en FF, så skriv lige til mig :D Det kunne være awesome at få nogle idéer fra andre mennesker ogs n_n' Eller hvis i har nogle ff's som i syntes jeg kan få inspiration af at læse, så send links ! :D

Peace and nuts! :D Like... Peanuts?!o: Not funny, I know... TAKE CARE!

- Kasa, jeres allesammens yndlingsforfatter! >8D

onsdag den 17. november 2010

Undskyld ventetiden (Dansk terminsopgave - karakter; 10, essay.)

Vi bliver udsat for meget her i livet, og vi gør en masse ting, men hvad gør vi allermest her i livet? Jo, vi venter. Vi venter på alt. Venter på bussen. Venter på gæsterne. Vi venter på maden. Vi venter på sommeren. Vi venter på julen. Venter på den nye CD fra bandet. Vi venter på en ny musikvideo. Vi venter hele tiden uden at tænke over det. Vi venter hver dag. Men afsætter vi tid til at vente? Næ nej, vi regner bare med at det hele kommer til tiden, og at vi slet ikke behøver noget der hedder ’at vente’, vi vil bare have at tingene kommer når de skal. Men hvorfor tænker vi egentligt sådan? Man aftaler en tid med lægen, men lægen bliver forsinket 5-10 minutter, vi venter, venter på at lægen kalder dit navn, vi forventer ikke at lægen bliver forsinket, så derfor bliver vi sure og utålmodige, vi behøver ikke alt den ventetid, mener nogle, dog mener jeg ikke at vi kan undvære ventetiden, da vi får afklaret en masse med os selv, vi tænker over tingene.

Mens vi står der og venter på noget, bussen for eksempel, så flyder der en masse tanker rundt i hovedet på en, hvad skal man have til middag? Hvordan kommer håndboldkampen til at gå i aften? Hvordan bliver min arbejdsdag? Hvor var det dejligt at lille Frederikke havde en god fødselsdag i går, hvem vinder Europ Music Awards i aften? Hvornår kommer den bus egentlig? Masserer af tanker glider stille og roligt rundt i dit hoved, uden at man selv lige er klar over det, selvom mange syntes at det er spild af tid, og at man mister en masse fritid, så er det jo godt nok at have dette pusterum fra alt det travle, dog selvom det kan være ret ulideligt at vente mens man står i det, men når man så kigger tilbage på al den tid man har ventet, så kommer man til at tænke over hvor mange tanker man har tænkt på de tidspunkter hvor man har ventet.

Man bruger rigtig meget tid på at vente, men vi har jo også tiden til det. Vi har tiden til at tage en slapper og vente lidt. Men vente på hvad? Vente på at byggeriet laver sig selv? Eller vente på at værelset maler sig selv? Nej, bare vente. Vente på lidt af hvert. Vente på at solen titter stille frem bag de små dunede skyer, og rammer jorden med sine fine, varme stråler. Vent på at de små blomster som langsomt titter frem fra deres skjul under den kolde vinter sne. Vent på alt, men lad være med at vente for længe. En dag indser du at du måske har ventet for længe på noget, så opgiver du at vente, opgiver at vente over det hele, du opgiver at vente på lægen, du opgiver at vente på bussen og du opgiver at vente på at nogle kommer med mad til dig. Du indså at du ventede for længe, og du har fuldstændigt opgivet at vente.

En dag er alt for sent. Det hele bliver for sent en dag. Den dag venter vi også på. Den dag hvor alt er for sent. Ventetiden er der, men hvad venter vi egentlig på? Vi venter på alt, og alligevel venter vi ikke på noget. Måske venter vi bare forgæves her i livet. Vi venter på så meget og dog så lidt. Men hvorfor venter vi egentlig? Venter vi fordi vi kan lide det? Eller venter vi fordi vi bliver nødt til det? Nogle venter fordi de kan lide det, andre fordi de bliver nødt til det. Uanset hvad vi venter på, så er det ikke alt der er værd at vente på, hvorfor er der noget der er værd at vente på, og noget der ikke er værd at vente på? Det er forskelligt fra menneske til menneske, nogle vil vente til Prinsen På Den Hvide Hest dukker op, andre syntes det er for lang tid at vente, men hvorfor er det for lang tid? Den prins kan jo dukke op i morgen, eller i næste uge, mens nogle andre prinser bare slet ikke dukker op, så har man jo ventet lidt forgæves hvis ikke prinsen dukker op.
Nogle tager bare livet som det kommer og venter slet ikke på noget, og dog. Disse mennesker lader ikke tiden styre deres liv, de tilrettelægger ikke deres liv, som andre gør, de tager bare det hele som det kommer. Hvis de ikke nåede deres tog, så tager de da bare det næste. Måske tænder de deres computer op og sidder og laver noget arbejde mens de venter på det næste tog, på den måde spilder de jo ikke deres ventetid på toget. I toget kan de måske lave endnu mere arbejde, så spilder de heller ikke tiden i toget.

Ventetid for en til at tænke. Ventetiden til at barnet kommer, vil man virkelig gerne have barnet, eller skal man have det fjernet? Man tænker på hvad farven på børne-værelset skal have, tænker over navnet til barnet, tænker på om det bliver en dreng eller en pige. Man tænker en masse hele tiden. Hvordan skal sutterne se ud, skal det være nogle med navn på, eller skal det bare være nogle helt almindelige nogle? Er det et sundt og raskt barn? Mange tanker sættes i gang når man venter et barn. Nogle tænker ”åh nej, et barn i familien” og andre er kun glade over at få familie forøgelse.

”Man skal ikke forsømme den lille lykke, mens man venter på den store”, et klogt ordsprog jeg engang fik fortalt. Det passer jo også meget godt på den tilstand verden kører i lige for tiden, vi prøve alle sammen at kigge fremad, mange er kun fokuseret på fremtiden og om hvad der sker der. Men hvorfor? Hvorfor kan de ikke bare nyde de små ting i livet? Nyde alle de ting der sker rundt om dem, de venter kun på det der kommer til at ske. For eksempel dem der bor i et krigsramt land, de kan ikke se alle de bittesmå glæder der er i livet, de venter kun på at krigen stopper. De kan ikke se at deres familie gør dem glad. De kan ikke se at deres børn vokser fra dag til dag, alt de tænker på er krigen, selvom de ikke bor tæt på krigen. De kan ikke se alt det deres børn går og laver, de beder kun til Gud og håber på at det hele bliver okay til sidst. Men hvorfor? Hvorfor ser de ikke alle de små ting i livet? Er der bare nogle der ikke kan se alle de små ting? De venter jo kun, de spilder sikkert deres liv på at vente, vente på noget der sikkert ikke kommer.

Ventetid er tænketid er der nogle kloge mennesker der har sagt, det passer jo også. Når vi venter så tænker vi. Men venter vi også når vi tænker? Vi bruger vel tiden fornuftigt når vi tænker, vi tænker på alt mellem himmel og jord. Spøgelser, ånder, overtro, naturen, vejret, dagen, ugen, den forgangene uge, vi tænker og vi tænker. Kommer vi nogen vejene med at tænke? Tit er det vi tænker bare tanker, det er ikke handlinger vi senere udfører i livet. Så hvordan kan man sige at tanker fører os ud i livet? Det gør det jo egentlig ikke i den forstand, vi kan vente på at tankerne bliver ført ud i livet, men drømme er ikke noget vi skal vente på falder ned fra himlen, vi skal selv op og fange dem. Vi venter tit på noget som vi selv skal gøre. Vi venter på at det hele ordner sig selv. Vi venter på at hjælpen kommer til os, men vi gør ikke noget selv for at finde hjælpen. Vi prøver bare at lade verden køre selv, men det fungerer ikke, vi skal hjælpe den godt på vej, vi skal ikke bare vente på at den globale opvarmning klarer sig selv, vi skal hjælpe den på vej til at blive bedre. Vi skal hjælpe det hele og ikke bare vente hele tiden. For hvis alle mennesker i hele verden ventede, var der så egentlig noget at vente på? Hvis vi alle ventede, så ville verden gå i stå, og så ville vi bare vente på at den gik i gang igen, men så kloge er folket i dag ikke, der er ikke nogle der tør at gå imod alle andre og få verden til at køre igen. Så folket vil bare sidde og vente og kigge ud i den blå luft, men nogle hader jo at vente, og der er nogle der mener at det værste man kan udsætte et moderne menneske for, er ventetid. Men hvordan kan det være? Vi har jo tiden til at vente på det. Men er det virkelig værd at vente på hvis det er alt for længe man venter?

Alle venter. Ingen kan komme udenom det. Vi venter alle sammen på noget, og vi venter hver dag. Venter på at vækkeuret ringer om morgenen, venter på at solen står op, venter på bussen der skal komme, venter på at alle møder ind på arbejdet, vi venter alle sammen, og vi venter hele tiden. Ingen kan leve et liv uden at vente på noget. Nogle mennesker siger dog, at de ikke venter på noget, men tager det når det kommer, dog ved vi alle sammen at man ikke kan leve uden at vente. Alle venter. Alle kender det at vente. Alle ved hvad ventetid er. Ingen ved hvornår ventetiden slutter.

Venter DU på noget? Venter du på noget der er værd at vente på?